Vitsø Nor

Vitsø Nor og området omkring Søbygaard blev fredet den 11.februar 1994 for at sikre de kulturhistoriske, landskabelige og naturhistoriske værdier i Søbygård-Vitsø Nor området. Der er adgang gennem området til fods og på cykel Vitsø Nor var oprindelig en regulær fjord, der har udviklet sig til et nor delvist afspærret mod havet af en lang krumodde. Krumodden voksede sig med tiden større for til sidst næsten at lukke noret.

I stenalderen var Vitsø Nor en fjord, som sandets vandring lukkede næsten til. I 1788 var åbningen så lille, at man var i stand til at stoppe fjordens munding mod havet. Herved blev skabt en sø bag stranden. I de efterfølgende 200 år lykkedes det efterhånden at dræne søen helt væk og dele af området blev anvendt til agerjord.

I det østlige del af fredningsområdet ligger Søbygaard Voldsted, et middelalderligt voldsted som er højtbeliggende på en naturlig fremskudt bakke, der falder ned mod det dengang sejlbare Vitsø Nor. Sydøst for voldstedet ligger herregårdsanlægget Søbygaard på slotsbanken og Ladegårdsbanken, to kunstige, stenomsatte banker, der er opbygget i 1500-tallet i en naturlig lavning. Lavningen har da været sø, mose og vandgrave, og bankerne har som nu været forbundet med en bro.

• I 1788 blev noret endeligt lukket ved bygning af et havdige og er dermed en af de ældste inddæmninger i Danmark.
• 1836 blev den også i nutiden bevarede Vitsø pumpemølle opført. Den stråtækte hollandske vindmølle, regulerede med en Arkimedessnegl af egetræ vandstanden og det blev mulig at udnytte et større område til agerbrug. Møllen blev fredet i 1958.
• Området blev effektivt afvandet i 1964-65, da Vitsø Nor Pumpelaug blev etableret.
• I 2009 startede et anlægsprojektet med henblik på at hæve vandstanden så halvdelen af området vil være en sø og resten og resten våde og tørre enge.

Genopretningen af vådområdet Vitsø blev indviet den 22. januar 2010. Samtidig åbnedes et nyt forløb af stier.

Det bakkede morænelandskab i den nordøstlige del af området er dannet under den sidste istid, indgår i et samlet kompleks af bakker, der indrammer Vitsø Nor mod nord og syd. Det marine forland mellem noret og havet, som består af strandvolde og strandenge, der er dannet efter istiden ved erosion af og materialetransport fra klinterne nord og syd for området. Området er stærkt præget af tidligere tiders intensive råstofindvinding og fremstår i dag som en mosaik af søer, sumpe og oversvømmede arealer. Selve Vitsø Nor, som oprindeligt var en havbugt, der delvis blev afsnøret af strandvoldsdannelse mod vest. Noret er herefter blevet afvandet over flere omgange og fremstod indtil 2009 som en menneskeskabt overvejende træløs dyrkningsflade.

Trods den før i tiden omfattende opdyrkning er der i de eksisterende strandenge, ferske enge, overdrev og søer et rigt plante og dyreliv. De uopdyrkede områder i Vitsø Nor er vigtige yngleområder for vandfugle som f.eks. lille lappedykker, gravand, taffeland og grågås, og for engfugle som f.eks. vibe, rødben, brushane, dobbeltbekkasin, gul vipstjert og rørhøg. Der er også et bredt udsnit af de mere almindelige småfugle, og om vinteren fouragerer mange rovfugle i området, herunder havørnen.

Kilder:
Dansk Ornitologisk Forening
Wikipedia
Naturstyrelsen