Danmarks Naturfredningsforening på Ærø
I Danmarks Naturfredningsforening på Ærø er vi ni bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter. Vi har et delt formandskab og alle har mulighed for at deltage i arbejdsgrupper og være med til at starte nye, lave arrangementer og sætte nye initiativer i gang.
Vi arbejder for en bedre natur på Ærø i vores arbejdsgrupper og vi formidler vores arbejde til større og mindre arrangementer, fx ture ud i naturen, foredrag med eksperter både fra Ærø og udefra. Vi har større arrangementer og samarbejder, fx med Søbygaard Ærø, som vi afholder en årlig naturfestival sammen med, ØTOPIA, som både henvender sig til børn og voksne.
Sammen med projektet Øko-Ø-Ærø tilbyder vi hvert år en grøn middag for 100 mennesker, hvor man kan smage grøn mad, dyrket så lokalt og bæredygtigt som muligt og høre oplæg fra lokale producenter, DN og Øko-Ø-Ærø.
Vi har repræsentanter i Grønt råd, Grøn trepart, og vi har bestyrelsesmedlemmer der sidder i DOF og Ærø Forsyning.
Vi er åbne for samarbejder og gode idéer og du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du vil være med i en arbejdsgruppe, har et forslag til et arrangement eller er bekymret for udsat natur på Ærø.
Skriv til os på aeroe@dn.dk